Velkommen til gudstjenester i Herfølge Kirke
Nyd en stund med tid til ro og nærvær. Få velsignelse og ord til eftertanke, og lad dig opløfte af de stemningsfulde toner fra orgel og sangstemmer.
Hver søndag holdes der gudstjeneste i Herfølge Kirke, hvor der synges salmer og høres læsninger fra bibelen samt præstens prædiken over en af læsningerne. Efter prædikenen har vi nadver, hvor der deles brød og vin (eller saft, hvis man foretrækker det) ud til dem, der går til alteret. Gudstjenesten afsluttes med velsignelse og postludium.
Vi gør opmærksom på, at der afholdes særskilte dåbsgudstjenester, men nogle gange er der også dåb i søndagsgudstjenesten.
Som udgangspunkt er gudstjenesten kl. 10.30, men det kan variere ved særlige lejligheder. Se gerne vores kalender for tiden den pågældende dag.