Herfølge Kirkes Klub Q’ fejrede 1 års fødselsdag

 

Mandag den 8. januar kunne Herfølge Kirkes Klub Q fejre sin 1 års fødselsdag med kaffe, kage og foredrag ved Karin Petresch, der også kommer i klubben. Klub Q mødes 2 mandage månedligt i kirkens sognegård med cirka 20 deltagere hver gang.

Det var en dramatisk familiehistorie som Karin Petresch fortalte forsamlingen. En kuvert efter faderens død blev åbnet efter lang tid, og oprullede en ukendt dramatisk historie om mord, opklaring, fængsling og Karins far der kom på børnehjem tilbage i 1918.

Det er Lene Jensen fra Herfølge Kirkes menighedsråd, der er tovholder for Klub Q, der er et mødested for kvinder. Lene Jensen fortæller, at Klubben blev etableret efter et allerhelgens arrangement tilbage i 2022, der viste et behov for et mødested for kvinder i Herfølge. Mødestedet Klub Q er blevet en succes med ca. 20 kvinder der mødes over en kop kaffe 2 gange månedligt.

Lene Jensen oplyser at netop fødselsdagen blev fejret med fødselsdagskringle, som den lokale bager Hammershus sponserede med et samtidigt tillykke med 1 års fødselsdagen.

Alle er velkomne til Klub Q’s møder i Sognegården, man møder bare op. Datoer kan ses på Herfølge Kirkes kirkeside og Facebook. Man er også velkommen til at kontakte Lene Jensen på 2851 6878.