Menighedsplejen

Herfølge Sogns Menighedspleje

Samfundets udfordringer ændrer sig, og der opstår hele tiden nye behov blandt mennesker i Herfølge. Derfor har Herfølge Menighedsråd i 2023 formaliseret Menighedsplejen, så der er flere til at fundraise og fordele de indsamlede midler til gavn for indbyggere i sognet. 



Menighedsplejen er en selvstændig enhed med sin egen økonomi uafhængig af kirkens økonomi. De midler, som Menighedsplejen råder over, kommer fra indsamlinger i kirken og donationer.

Hvad består arbejdet i?
Herfølge Sogn Menighedspleje står for det diakonale arbejde (kirkens sociale arbejde) for beboere, enkeltpersoner såvel som grupper i sognet. Indtil videre drejer det sig om:
Uddeling af julehjælp
Afholdelse af juleaften
Konfirmandhjælp (i begrænset omfang)
Genbrug af konfirmationstøj
Men flere nye initiativer er på vej!



Henvendelse sker til kirkens præst og formand for menighedsplejen Lars Ulrik Jensen på lauj@km.dk eller på telefon 
Private bidrag
Menighedsplejen bygger på private bidrag - fra indsamlinger i kirken, indbetalinger fra enkeltpersoner, legater fra fonde.
Hvis du ønsker at give et bidrag til dette vigtige arbejde kan du:

    • Lægge penge i indsamlingsbøsserne
    • Aflevere dit bidrag på kirkekontoret eller til en af præsterne
    • Sende beløbet på MobilePay 86436
    • Betale via netbank til reg.nr. 2360 kontonr. 6897404212 – husk at skrive ”Kollekt” på overførslen!

      Alle bidrag – store som små – modtages med stor taknemmelighed.
Postadresse
Herfølge Sogns Menighedspleje
Kirkekontoret
Kirkevej 2
4681 Herfølge 
Bestyrelse
Lars Ulrik Jensen, formand og sognepræst 
Finn Richardt, næstformand og administrerende direktør 
Bente Moris, kasserer og medlem af Køge Provstiudvalg

Menige medlemmer:
Stine Katja Friis, skoleleder
Søren G. Karlsson, medlem af Herfølge Menighedsråd
Inge-Lis Hansen, medlem af Herfølge Menighedsråd og formand for kirke- og kirkegårdsudvalget
Mogens Funder Larsen, sognepræst 
Om menighedsplejen
Herfølge Sogns Menighedspleje er en selvejende institution med tilknytning til Herfølge Kirke og Herfølge Sogn. Menighedsplejen ledes af en bestyrelse, der vælges på årsmødet. Årsmøde skal afholdes inden juni måned - med offentlig indkaldelse senest 3 uger før på Herfølge Kirkes hjemmeside. 
Der aflægges hvert år årsregnskab som revideres af udpeget revisor og fremlægges på årsmødet. Årsregnskabet er tilgængeligt ved henvendelse til Lars Ulrik Jensen, som kan kontaktes her.
Herfølge Sognes Menighedspleje er pt. i færd med at søge optag i landsorganisationen Samvirkende Menighedsplejer.

Vedtægter
Fakta:
Landsforeningen Menighedsplejen i Danmark udgør 210 lokale menighedsplejer, som igen består både af provstier samt flere sogne (i alt 340 sogne). Derudover er der 106 samarbejdsaftaler med menighedsråd, hvor nogen er menighedsråd for flere sogne (i alt 185 sogne). I alt tæller landsforeningen 316 medlemmer, omfattende 525 sogne.


Ud af i alt 2.123 danske sogne er 24,8 % af sognene i Folkekirken medlem af Menighedsplejen i Danmark. Det kaldes også for Center for Sognediakoni, som et sted der samler og inspirerer til diakoni i alle sognene. 
Læs mere om Menighedsplejen i Danmark: www.menighedsplejen.dk.