Herfølge Kirke er en vejkirke

En vejkirke er en kirke, som opfylder et sæt kriterier, der indbefatter, at den ligger lettilgængeligt for besøgende, er historisk eller arkitektonisk interessant, og har åbent, især om sommeren. 

Der er 431 vejkirker i Danmark. I disse kirker kan man sidde i stilhed, tænke, bede en bøn, læse i den bibel eller salmebog, som findes i kirken, opleve kirkens kunst, symboler, arkitektur og historie, tænde et lys, deltage i gudstjenester, andagter og koncerter, tage kirkeblade og evt. andet fremlagt materiale. 

Åbningstiderne varierer fra vejkirke til vejkirke, ligesom kirkerne kan være lukkede ved særlige lejligheder.

Herfølge Kirke har åbent hele året mandag - fredag kl. 9 - 15.

Læs mere om tiltaget www.vejkirke.dk

Download vejkirkebrochure 2026