Gudmund Jørgensen - saftkonge og stor Herfølge borger - foredrag ved Bo Michael Hansen 13.9.2017

En stor Herfølgeborger

Onsdag den 13.9. havde Herfølge Menighedsråd inviteret til lokalhistorisk eftermiddag hvor Bo Michael Hansen fra Herfølge-Sædder sogns lokalhistoriske arkiv og kirkeværge ved Herfølge Kirke fortalte om en af byens store personligheder fabrikanten, godsejeren og præsidenten Karl Gudmind Jørgensen.

Foruden det lokalhistoriske arkiv og sin egen viden og kontakter i lokalområdet har Bo Michael Hansen haft adgang til materiale fra ”saftkongens” virksomhed i Vedskølle. Materialet var komponeret sammen til en rejse fra Gudmund Jørgensens barndom og opvækst i lokalområdet. Gudmund Jørgensen, der senere blev kendt som Saftkongen, begyndtesom 12 årig hentede bær på Stevns til sin far – her trak Bo Michael Hansen en relevant paralellel til den amerikanske drøm vi alle kender, hvor avisbudet bliver millionær.

Det blev en eftermiddag med en lokalhistorisk kavelkade, som en vidende og engageret fortæller – Bo Michael Hansen – tog publikum med på. Historierne blev suppleret fra de 40 deltagere i arrangementet, hvoraf mange havde kendt Gudmund Jørgensen, eller haft forældre, der havde gået i skole med dagens fokusperson.

Saftkongens konservesfabrik i Vedskølle blev startet i 1946, den blev drevet og udviklet med overskud frem til Gudmund Jørgensens død i 1988, hvorefter den med skiftende ejere holdt skruen i vandet indtil lukningen i 2013. Godset Edelgave købte Gudmund Jørgensen i 1958 og i perioden 1977 frem tilsin død 1988 var saftkongen  også præsident for Herfølge Boldklub, der 12 år efter Gudmund Jørgensens død skulle opleve at blive danmarksmestre.

Herfølge har gennem de senere år været gennem en omfattende udvikling og for nye og gamle herfølgere borgere var det en spændende historie som Bo Michael Hansen berigede de fremmødte med. I dag er det vel Peter Aalbæk, der har afløst saftkongen som den helt store Herfølge borger, og måske vil der i fremtiden komme en historie om lærervikaren, der startede filmselskabet Zentropa og senere udviklede den ”økologiske” landsby i Herfølge – hvem ved?

Vi lever i nuet, men er et produkt af vores historie, så stor tak til Bo Michael Hansen for en berigende lokalhistorisk fortælling, om en af de helt store herfølgeborgerer.

Link:

2000 Herfølge danmarksmester:

http://jyllands-posten.dk/sport/ECE4745820/Miraklet-syd-for-K%C3%B8ge/

 

Bo Michael Hansen

mail: bobi@webspeed.dk

6128 7212

Ophavsret: