Vel afholdt menighedsmøde

Vel afholdt menighedsmøde

Vel afholdt menighedsmøde

# hjemmeside

Vel afholdt menighedsmøde

Formand for Herfølge Kirkes menighedsråd - Lillian Filtenborg - bød tirsdag aften den 17. juli velkommen til de fremmødte ved det årlige menighedsmøde ved Herfølge Kirke, hvor menighedsrådet informerer om det forgangne års aktiviteter. Til menighedsmødet var der udsendt en særlige velkomst og invitation til de ca. 400 folkekirkemedlemmer, der er flyttet til Herfølge Kirkes område indenfor det sidste år.

 Af Mark Jensen

Lillian Filtenborg kom omkring de mange aktiviteter, der de sidste år havde været i og omkring Herfølge Kirke og kom bl.a. ind på de 22 ansattes store indsats og kirkens fokus på, at der er et godt arbejdsmiljø. Sammen med Sædder Sogn står Herfølge Kirke overfor en pastoral sammenlægning, således at de to sogne pr. 1.9.25 udgør et fælles pastorat og dermed dækkes af de fire sognepræster. Herfølge og Sædder kirker vil fortsat bestå af to selvstændige menighedsråd. Aktuelt er der opslået en 4. sognepræstestilling, som forventes besat af de to menighedsråd den 1.10.25.

Lillian Filtenborg orienterede om, at Herfølge Kirke havde haft besøg af Roskilde stifts kongelige bygningskonsulent, der sammen med en konsulent fra Nationalmuseet havde vurderet kirkens planer om en nyfortolkning af kirkerummet. Planerne var blevet præsenteret af arkitektfirmaet Over Byen og i den efterfølgende rapport, er der givet grønt lys til at arbejdet med planerne fortsætter.

Efter denne orientering blev der inviteret på rundvisning i kirken, på kirkegården og Den gamle Den gamle Præstegård, der nyligt er renoveret og i dag fungere som administrationsbygning, inkl. præstekontorer. Hele arrangementet blev sluttet af med en kop kaffe i Sognegården.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Herfølge Kirke

     Kirkepladsen 1, 4681 Herfølge
    Tlf. 5627 5109
herfoelge.sogn@km.dk