Så blev det jul ved Herfølge Kirke

Så blev det jul ved Herfølge Kirke

Så blev det jul ved Herfølge Kirke

# hjemmeside

Så blev det jul ved Herfølge Kirke

Med hele fem gudstjenester juleaftensdag, inklusiv gudstjeneste på plejehjemmet Tingstedet, sørgede Herfølge Kirkes fire præster for, at alle fik sunget julen ind og der var fuldt hus over hele linjen.

Julen sluttede dog ikke med gudstjenesterne. Om aftenen indbød Herfølge Kirke i samarbejde med Lille Syd Forsamlingshus til en fællesskabets juleaften for godt 30 tilmeldte.

Det blev til en varm juleaften som frivillige fra Herfølge Kirke og Lille Syd sammen havde planlagt. Aftenen bød på god mad, risalamande, bankospil og gaver til de fremmødte børn.

Sognepræst Lars Ulrik Jensen bød velkommen og han læste også senere på aftenen Juleevangeliet og tre grønlandske fortællinger, der kaldte på smil og eftertænksomhed.

Lars Ulrik Jensen var meget tilfreds med den samlede juleaften og takkede det lokale erhvervsliv, der i stor stil havde bakket op bag den fælles juleaften med donationer. Som formand for Herfølge Sogns menighedspleje kunne han desuden oplyse, at der er uddelt julehjælp i år for ca. 50.000 kr. 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Herfølge Kirke

     Kirkepladsen 1, 4681 Herfølge
    Tlf. 5627 5109
herfoelge.sogn@km.dk