Om det nye Fadervor

Om det nye Fadervor

Om det nye Fadervor

# hjemmeside

Om det nye Fadervor
Et grønt kretsmærke med et centralt kors omgivet af symboler

I november fik vi et nyt forslag til Fadervor. Det vil nok ikke komme til at betyde det helt store. Langt de fleste vil holde fast i den gamle version.

Af Lars Ulrik Jensen

Jeg har givet op
Det er i hvert fald gået næsten ubemærket hen, at vi i 1992 fik et nyt Fadervor, hvor vorde blev til blive og thi blev til for. Siden 1992 har jeg indtil sommeren 2026 forsøgt at indføre det ny Fadervor i 1992 versionen. Det har ikke bare holdt hårdt. Det har vist sig at være umuligt. Benhårdt har jeg opfordret konfirmander til at sige ”helliget blive dit navn”, men de har hårdnakket og konservativt holdt fast i ”helliget vorde dit navn”. Kun det lille meningsgivende og fuldstændig korrekte ind ved ”led os ikke i fristelse” til ”led os ikke ind i fristelse” har jeg af og til kunnet høre.

Baseret på 34 års virke i felten (talrige gudstjenester, dåb, konfirmander, vielser og ikke mindst bisættelser) tror jeg derfor ikke, at endnu en ny oversættelse vil slå an. Forældre og bedsteforældre vil stadig lære nye generationer at bede det gamle Fadervor – og godt det samme for det. Det indså jeg omsider i sommer. Jeg har siden tvunget min tunge til at sige vorde og thi.

Det nye forslag
Men giver det ny forslag alligevel mening, selv om det aldrig vil komme i brug? Det gør det, for det er godt med en opdateret oversættelse, selv om vi stadig bruger det gammelkendte til daglig brug. Vi siger ”Fadervor” og tror, at det er den gamle oversættelse. Det er det ikke. Siden 1907 har samtlige autoriserede udgaver haft ”Vor Fader”. Til daglig brug har man dog holdt fast i ”Fadervor”.

Fadervor står i Matthæusevangeliet midt i det, man kalder Jesus’ bjergprædiken, som på tre korte kapitler indeholder alt det, Jesus står for. Jesus siger simpelthen, nu skal I høre, hvordan I skal bede, og så beder han Fadervor. Originalen er på græsk, sådan som man talte det for 2000 år siden. Jesus selv talte aramæisk, som er en variant af hebraisk, så den græske version er i sig selv en oversættelse.

Gennemgang
”Vores far” – glem det. Det hedder ”Fadervor”. Nogle har katastrofalt foreslået det endnu værre ”Vor far”. Hvis nogen tænker ”morfar” fortænker jeg dem ikke i det.

Et grønt kretsmærke med et centralt kors omgivet af symboler

”Du som er i himlen!” ikke himlene. Det er en dårlig oversættelse. De fleste siger himlen, men himlene giver god mening, fordi det peger på en anden virkelighed end den grå himmel over os. Himlene angiver, at det er et stort, anderledes og forunderligt sted.

Så kommer de syv bønner, som er indeholdt Fadervor:

  1. ”Lad dit navn være helligt” er en rigtig god oversættelse af det græske.

  2. ”dit rige komme” er også godt. Særligt pga. det næste:

  3. ”din vilje ske” – dit, dit, din – giver en god rytme.

    ”på jorden ligesom i himlen!” Intentionen med at starte på jorden er forståelig. Men Jesus nævner himlen først. Det er der vel en pointe med. 1948 oversættelsen havde: ”ske din vilje på jorden, som den sker i himlen”. Rytmisk var det godt. Men det slog jo aldrig an. Sprogligt er den ny version kluntet. Prøv at sige ”på jorden ligesom i himlen” hurtigt!

    Sprogligt ville det være fuldt forsvarligt at gentage "lad" for det er samme verbalform, der oversættes fra. Så ”lad dit navn…”, ”lad dit rige…” og ”lad din vilje…”

  4. ”Giv os i dag vores daglige brød.” Vores siger vi i dag i stedet for vort. Det er en opdatering af sproget. Her kunne man afvige fra originalen og bare sige "det daglige brød". Det ville lyde bedre. Ordet daglig er oversat fra et ord, der har en medbetydning af det nødvendige eller ”det, vi har brug for”. Det er umuligt at få med i en dansk oversættelse.

  5. ”Tilgiv os vores skyld, ligesom vi tilgiver andres skyld mod os.” Dengang vi gik rundt og sagde: ”Om forladelse”, når vi havde såret hinanden, gav ”forlad os” god mening. I dag bruger vi ”tilgiv” som i ”tilgiv mig”. Skyld er et juridisk begreb og står faktisk i flertal. Betydningen er egentlig synder eller overtrædelser. Jeg ville foretrække ordet overtrædelser. Ordet andre forekommer slet ikke i originalen, så ud med det. "Hinanden" ville være bedre.

  6. ”Før os ikke ind i fristelse.” Sprogligt er det godt med de to gange ’f’ i før og fristelse. ”ind i” er også godt, fordi der netop er tale om en bevægelse. Alle kæmper nok med at forstå, hvorfor Gud dog skulle føre os ind i fristelse. Men fristelser kender alle til og vi beder netop Gud om ikke at føre os ind i dem. Det hænger sammen med det næste:

  7. ”men fri os fra det onde.” Der er tradition for at bruge fri, men betydningen er egentlig at redde eller frelse os. Derfor ville jeg selv bruge frels os. Også selv om det da ville være rart helt at være fri for det onde. Det kunne også oversættes med den Onde – altså Djævelen.

    ”For dit er riget og magten og æren i evighed. Amen!” For er en nødvendig ajourføring med daglig tale. Ingen bruger thi længere – undtagen i Fadervor. I øvrige er denne sidste del af fadervor slet ikke med i grundteksten. Det er noget, man har tilføjet senere – men det er kommet for at blive!

Konklusion
Det er godt med en sprogligt opdateret version af Fadervor. Jeg tror, at vi vil blive ved med den version, vi bruger i dag, selv om den ikke står i en eneste af de seneste godt 100 års bibeloversættelser. Men en gang imellem skal man kunne konsultere ”den egentlige version” i Bibelen.

Sprogligt dur prøveoversættelsen fra 2026 dog ikke. Den er for kluntet, for urytmisk og upræcis i forhold til den græske original.

Her er min egen version af Fadervor, hvis det nu var mig, der skulle bestemme sprogdragten.

Fadervor, du som er i himlene!
Lad dit navn være helligt,
lad dit rige komme,
lad din vilje ske,
som i himlen således også på jorden!
Giv os i dag det daglige brød.
Tilgiv os vores overtrædelser,
ligesom vi tilgiver hinanden.
Før os ikke ind i fristelse,
men frels os fra det onde.
For dit er riget og magten og æren i evighed.
Amen!

 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed