27/11/2024 0 Kommentarer
Nyt ansigt ved Herfølge Kirke
Nyt ansigt ved Herfølge Kirke
# hjemmeside
Nyt ansigt ved Herfølge Kirke
Ny administrativ leder/kordegn tiltræder den 1. januar 2025 ved Herfølge Kirke
Nuværende leder af kirkens personale Hanne Havemose stopper efter eget ønske den 31.12.24 som leder af kirkens personale der består af organist, kordegne, kirke- og kulturmedarbejdere, kirketjenere, kirkesangere og pedel.
Herfølge kirke har ansat Sofie Holten Hvid Gregersen, der er uddannet premierløjtnant i søværnet og efterfølgende har gennemført advokatsekretæruddannelsen og en juridisk bachelor.
Vi er glade for, at der nu gennemføres et glidende ledelsesskiftet og at nuværende leder Hanne Havemose fortsætter som kommunikationsmedarbejder i en deltidsstilling. Udtaler formand for menighedsrådet Mark Jensen og fortsætter: Det var dejligt at opleve, at der var hele 25 ansøgere til vores lederstilling og både ansatte og menighedsråd ser frem til at byde Sofie Gregersen velkommen efter årsskiftet.
Sofie Gregersen er 42 år, bor i Køge Kommune sammen med sine to børn på 10 og 5 år. Sofie er aktiv i FDF som har været en del af hendes liv siden barndommen.
Kim Bo Jensen fortsætter som kirkegårdsleder med 6 ansatte gartnere og får den 1. januar en ny lederkollega for de 14 heltids- og deltidsansatte i og omkring Kirken.
Kommentarer