Lokal præst udgiver bog med usædvanlige bibelhistorier

Lokal præst udgiver bog med usædvanlige bibelhistorier

Lokal præst udgiver bog med usædvanlige bibelhistorier

# hjemmeside

Lokal præst udgiver bog med usædvanlige bibelhistorier

Sognepræst i Herfølge og Sædder Maren Pitter Poulsen udgiver sammen med sin mand, lekor i teologi Frederik Poulsen, en bog, der går uden om alle de kendte fortællinger i Bibelen, men i stedet dykker ned i de finurlige, de skjulte, de allermest uhyggelige og virkelig mærkelige historier

Usædvanlige bibelhistorier – for unge og gamle
Bibelen er en skatkiste af hemmelige og overraskende historier. Denne nye bog går uden om alle de kendte fortællinger og dykker ned i de finurlige, de skjulte, de allermest uhyggelige og virkelig mærkelige historier. Så hvis du tror, du kender Bibelen ud og ind, kan du godt forberede dig på at blive forundret!

Usædvanlige bibelhistorier består af tolv historier fra Det Gamle Testamente og otte historier fra Det Nye Testamente. Bogen henvender sig især til unge og kan læses af et bredt publikum.

Som supplement til de kendte historier tilføjer bogen både dybde og perspektiv til den store fortælling.

Så hvis du vil læse 20 fortællinger fra Bibelen, som du nok aldrig før har hørt om, så er denne bog et must!

Historierne er genfortalt med vid og glimt i øjet af sognepræst Maren Pitter Poulsen og lektor i teologi Frederik Poulsen. Tilsammen kender de alle de skjulte historier og kringelkroge i Bibelen ud og ind og forstår at formidle dem, så de fænger og forundrer  – uanset om man er vant til at læse bibelhistorier eller ej.

Anmelderne siger blandt andet: 

Damian Arguimbau, Kristeligt Dagblad:
"20 korte fortællinger skrevet i et sprog, der egner sig særdeles godt til oplæsning. Kristian Eskild Jensens sort-hvide illustrationer bidrager væsentligt til udgivelsen ... billeder, der både skaber stemning og giver fortællingerne ekstra liv. De er udtryksfulde og ofte imponerende i deres dramatiske enkelhed, og de fungerer som et visuelt modspil til tekstens blanding af myte, vold og undren ... [udgivelsen] viser, hvor spændende Bibelen kan være, når man tør lade det kuriøse stå frem" 

Holger og Oline Bøndergaard Kobbersmed, Kirke.dk:
"Her er læsestof til dig, som gerne vil forundres over nogle af Bibelens mest unikke historier ... En af bogens styrker er den indlevende fortælling, som giver en følelse af at komme tættere på Bibelens skikkelser ... Kristian Eskild Jensens illustrationer spiller godt sammen med historierne. De er meget udtryksfulde og virker både moderne og klassiske ... Samlet set giver "Usædvanlige Bibelhistorier" en ny forståelse for det uforståelige, som Bibelen nogle gange er. Den forsimpler ikke, men giver plads til nuancer og fortællinger, der for mange læsere er ukendte. Og den fungerer godt både til højtlæsning og til læsning på egen hånd, hvor der er masser af stof til eftertanke."

Birgit Bidstrup Jørgensen, arnkilde.dk:
"Står der virkelig dét i Bibelen, tænkte jeg undrende og slog efter. Og tænk, det stod der, selv om jeg aldrig før havde lagt mærke til denne vinkel på historierne eller dette humoristiske glimt. … Der er fortælleglæde og fantasi over alle historierne … De smukke sort/hvide illustrationer af Kristian Eskild Jensen understreger både det dramatiske og det humoristiske i fortællingerne."

Klaus Svinth Rasmussen, Impuls:
"... velegnet til teenagere og ældre skolebørn – for eksempel konfirmander. De flotte illustrationer understøtter fortællingerne og gør dem levende, så læseren kan engagere sig visuelt samtidig med teksten."


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Herfølge Kirke

     Kirkepladsen 1, 4681 Herfølge
    Tlf. 5627 5109
herfoelge.sogn@km.dk