21/05/2026 0 Kommentarer
Lokal boglancering
Lokal boglancering
# hjemmeside

Lokal boglancering
Forfatterparret Poulsen, der består af sognepræst Maren Pitter Poulsen og lektor Frederik Poulsen præsenterede onsdag aften nye historier fra Bibelen for et publikum i Herfølge Sognegård, hvor Maren Pitter Poulsen også er sognepræst.
Tilbage i februar 2026 udkom forfatterne med bogen ”Udsædvanlige bibelhistorier for unge og gamle”, der har været under tilblivelse siden 2023 i et godt samarbejde mellem de to ægtefæller, der hver især har Bibelen som arbejdsfelt.
Maren Pitter Poulsen begrundede udgivelsen med, at vi hidtil har oplevet gendigtning af de samme 20 – 24 historier fra Bibelen, og at det ofte er de glade og positive historier som bliver genfortalt.
Forfatterparret mener, at de mere ukendte og ofte dystre historier fra Bibelen også fortjener opmærksomhed og har noget at sige os i dag. Frederik Poulsen fremdrog historien fra Det gamle Testamente om ”Hagar og Ismael”, hvor det efter Frederiks mening klart fremgik, at Ismael med sin opførsel ville få en ADHD-diagnose, hvis han levede i dag.
'Gud ser os, når det er svært og hårdt, som livet også er, og Gud ser os også, når vi er glade og det går godt', er forfatterparrets budskab til unge med bogen, der giver et spændende og overraskende indblik i de ukendte historier fra Bibelen.
Kommentarer