24/10/2024 0 Kommentarer
Herfølge Kirke er i mål
Herfølge Kirke er i mål
# hjemmeside

Herfølge Kirke er i mål
Efter sommerferien og frem til den 15. oktober har Herfølge Kirke rettet henvendelse til det lokale erhvervsliv om støtte til at arkitektfirmaet Over Byen kan udarbejde et skitseprojekt, således Roskilde Stift kan tage stilling til projektet, der omfatter en nyfortolkning af kirkerummet. Ved deadline kan det oplyses, at kirken er kommet i mål med donationer, der omfatter midler fra fonde, det lokale erhvervsliv, private donationer og et egetbidrag fra Kirken.
Ulla Christophersen har stået i spidsen for den arbejdsgruppe, der de sidste 3 år har arbejdet med projektet, der har involveret præsterne, menighedsrådet og de ansatte. Samtidig har arbejdsgruppen og menighedsrådet besøgt andre middelalderkirker, der er renoveret ligesom der har været dialog med konsulenter fra bl.a. Nationalmuseet. Det har været en lang, men også en spændende proces oplyser Ulla Christophersen, der på menighedsrådsmødet tirsdag den 22. oktober kunne oplyse om, at der nu er indgået en aftale med arkitektfirmaet Over Byen om at gå i gang med at udarbejde en projektskitse, som kan fremsendes til Biskop og Stift. Ulla Christophersen oplyser, at Herfølge Kirkes renovering er langt fra mål, da der fortsat er et stort arbejde der skal laves frem mod en godkendelse af projektet fra Roskilde Stifts side og videre frem mod målet en nyfortolkning.
Chef for bygningskultur, ph.d. / Head of Heritage PhD Thomas Bertelsen fra Over Byen Arkitekter ApS er glade for at valget blandt flere, er faldet på netop deres arkitektfirma. Opgaven er spændende, da Herfølge Kirke er en af de større middelalderkirker der står overfor en renovering og en nyfortolkning af kirkerummet. Der skal balancers mellem historie og kirkens brug i nutiden. Det ser vi som en spændende udfordring, som vi vil gøre vores bedste for at løse.
Kirkens to sognepræster – Lars Ulrik Jensen og Mogens Funder Larsen - har været med i arbejdet hele vejen. De to præster var sammen med sognepræst Jacqueline Moustgaard Thiesen arrangør af en møderække for menigheden tilbage i 2022 om kirkens liturgi. Møderækken omhandlede bl.a. kirkens rum og var dermed med til at sætte processen, der er endt med ønsket om en nyfortokning af kirkerummet, i gang.
Mark Jensen har som formand for menighedsrådet glædet sig over arbejdsgruppens ihærdige og vedholdende indsats og ikke mindst den løbende dialog med menighedsråd, præster og ansatte. På et tidspunkt i år kunne vi godt se, at det kunne komme til at knibe med midlerne til at komme videre. Vi rakte ud til lokale stærke kræfter i form at vores ambassadørkorps, der har pustet energi i projektet og været gode rådgivere – og sparringspartnere - i forbindelse med at få økonomien på plads, så vi kan fortsætte processen og få et skitseprojekt på plads. Vi er som nævnt langt fra i mål og det er en stor glæde, at ambassadørkorpset har lovet at fortsætte, så vi kan trække på dem, når vores skitse forhåbentlig er godkendt i Roskilde Stift.
Både Ulla Christophersen og Mark Jensen sender stor tak til de lokale erhvervsvirksomheder som sammen med fonde og private donationer har muliggjort at Herfølge Kirke er kommet videre til fasen med et skitseprojekt.
Kontakt for flere informationer:
Mark Jensen, formand for Herfølge Kirke tlf: 28 79 22 42 mail: mark.jensen57@outlook.dk
Ulla Christophersen, Kasserer og formand for arbejdsgruppen tlf: 22 90 13 99 mail: ullachristophersen@gmail.com
Lars Ulrik Jensen (sognepræst), tlf: 22 13 51 09 mail: lauj@km.dk
Chef for bygningskultur, ph.d. / Head of Heritage PhD Thomas Bertelsen fra Over Byen Arkitekter ApS ne tlf: 29 21 40 17 mail: tbe@overbyen.dk
Projektets ambassadørkorps:
Peter Aalbæk, filmmand og entreprenør, Johannes Holt Iversen, kunstner med atelier i Herfølge sogn, Hans Christian Andersen, formand Herfølge Borgerforening (deltager som personligt medlem), Kristian Ebbensgaard, fhv. amtsborgmester og fhv. regionsformand Mogens Pejtersen, fhv. direktør Køge- og Skovbo kommune Jørgen H. Mikkelsen – bestyrelsesformand Danish Agro og formand for Alm. Brand-koncernen Ole Christophersen, landmand, fhv. formand for Herfølge menighedsråd og nuværende kirkeværge, Camilla Nihøj, forperson Herfølge folkeskov / Præsteskoven, Hestehavegård (deltager som personligt medlem)
Opgaven som medlem af ambassadørkorpset:
|
Kommentarer