Sogneeftermiddag med sygehuspræsten fra Køge

Sogneeftermiddag med sygehuspræsten fra Køge

Sogneeftermiddag med sygehuspræsten fra Køge

Tirsdag 25. august 2026, kl. 14:00
Herfølge sognegård, Kirkepladsen 3, 4681 Herfølge

Hvordan møder man mennesker i sorg?

Det ved sygehuspræst Linda Ishøj Frederiksen noget om. Gennem mange år har hun været ansat på Universitetshospitalet i Køge og dagligt mødt mennesker i krise eller sorg. Denne eftermiddag vil hun fortælle om, hvad det gør ved et menneske at få døden tæt ind på livet - og hvordan kirken kan være en ressource midt i det svære.

I sit arbejde har Linda Ishøj Frederiksen mødt mennesker, når de er ramt af både sorg, chok, angst og glæde, lettelse og afklaring. Hun arbejder også sammen med sygehuspersonalet og har i den seneste tid været med i processen om udbygningen af sygehuset det bl.a. indeholder er fordybelsesrum.

"Vi lever i et høj- effektiviseret samfund, hvor der ikke er mange rum til sorgen,” lyder det fra Linda.  Hendes fornemmeste opgave er at skabe rum, hvor mennesker kan søge hen, når de er i krise, chok eller sorg. Det gør hun konkret ved at stille sig til rådighed for samtaler for både patienter og pårørende. Hun besøger også dødslejer, forretter nødvielser og kan tilkaldes, hvis pårørende har brug for det, når en respirator skal slukkes. På samme måde kan hun være en støtte og hjælp for pårørende til ofre for alvorlige trafikuheld eller andre ulykker. Og én af hendes største forcer er måske, at hun tør være til stede i det, der er svært, og at hun formår at skabe rum, hvor patienter og pårørende kan være til stede præcis, som de er, uden at skulle moderere sig selv.

Kom og hør hende fortælle om hendes vigtige arbejde i mødet med mennesker, der har det svært.

Gratis, men med tilmelding.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Herfølge Kirke

     Kirkepladsen 1, 4681 Herfølge
    Tlf. 5627 5109
herfoelge.sogn@km.dk