Ejby besøgte Herfølge

Ejby besøgte Herfølge

Ejby besøgte Herfølge

# hjemmeside

Ejby besøgte Herfølge

Dagen efter velgennemførte valgmøder i Ejby og Herfølge, gæstede menighedsråd og ansatte fra Ejby Kirke, Herfølge sognegård, hvor interessen drejede sig om ombygningen af en gammel lade i forlængelse af forpagterfløjen til et Børne- og ungehus, der blev indviet i 2018.

Gruppen fra Ejby Kirke fik en orientering om ombygningen ved fhv. formand for menighedsrådet Ole Christophersen, der tilbage i 2016 – 2018 stod i spidsen for ombygningen til et samlet budget på 4 mill. kr.

Samarbejdet mellem arkitekt, rådgiver, håndværkere og arbejdet i byggeudvalget var nogle af de udfordringer, som Ole Christophersen kom omkring i forbindelse med sin orientering, der sluttede med en rundvisning i Børne- og ungehuset, der blev bygget til tiden og indenfor det afsatte budget.

Ejby menighedsråd skal i løbet af den kommende menighedsrådsperiode ombygge den gamle præstegård, der ligger ved siden af Ejby Kirke til et Sognehus. Det var i den forbindelse, at besøget var sat i stand i dialog mellem formand for Ejby menighedsråd Michael Bang Achton og formand for Herfølge Kirke Mark Jensen. Begge var tilfredse med dialogen på mødet hvor Ejby fik meget erfaring med hjem til deres kommende projekt.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Herfølge Kirke

     Kirkepladsen 1, 4681 Herfølge
    Tlf. 5627 5109
herfoelge.sogn@km.dk