Menighedsrådsvalg 2020

 

I 2020 skal der være valg til menighedsrådene i Danmark- og dermed også her i Herfølge Sogn. Til menighedsrådsvalget vælges nye menighedsråd i alle landets sogne til en periode på fire år. I 2020 skal menighedsrådene, vælges på en valgforsamling hvor kandidater opstilles og vælges. Forud for valgforsamlingen afholder menighedsrådet et orienteringsmøde. Begge møder er offentlige og alle er velkomne. Sæt allerede kryds i kalenderen nu, så du kan være med til at sætte dit præg på Danmarks mest lokale demokrati – menighedsrådet.  

 

Ved at møde op til valgforsamling 15. september 2020 kl. 19.00 i sognegården, er du med til at vælge retningen for kirkens arbejde i Herfølge Sogn de kommende 4 år.

På valgforsamlingsmødet den 15.9. kan du stille op som kandidat til menighedsrådet eller du kan være med til at vælge, hvem der skal sidde i menighedsrådet blandt de opstillede kandidater. På valgforsamlingen præsenteres kandidaterne og efterfølgende er der mulighed for debat. Valg til menighedsrådet foregår ved skriftlig afstemning mellem kandidaterne og resultatet heraf afgør, hvem der er valgt til menighedsrådet.

Det valgte menighedsråd tiltræder 1. søndag i advent den 29. november 2020.

Ved at deltage i Valgforsamlingen kan du være med til at sætte dit præg på, hvad vores fælles kirke skal de næste fire år. Hvad enten du ønsker flere aktiviteter for børn og unge, familier eller ældre, tiltag for flygtninge, drop-in dåb, koncerter eller noget helt andet.

Du kan læse mere om menighedsrådsvalget på kirkeministeriets hjemmeside ved at klikke her. Du kan også følge med i, hvad vi laver i Herfølge Kirke ved at klikke rundt på vores hjemmeside.

Til inspiration for dem der overvejer at stille op til menighedsrådsvalget til efteråret har vi fundet et valgpanel af nuværende menighedsrådsmedlemmer, der fortæller om at sidde i menighedsrådet. Du kan læse deres udtalelser ved at klikke her. 

Venlig hilsen
Valgbestyrelsen Herfølge Kirke v. Mark Jensen, Søren Karlsson og Bo Michael Hansen

Ophavsret: